Seneste Danmarksnyheder

100.000 russere er ifølge USA enten dræbt eller såret i Ukraine

Over 100.000 russiske soldater er enten blevet dræbt eller såret ved fronten i Ukraine.

Det vurderer USA ifølge den amerikanske generalstabschef, Mark A. Milley, skriver BBC. USA vurderer, at Ukraine har lignende tabstal.

Hverken Rusland eller Ukraine har bekræftet tallene. Og der har da også været stor forskel på, hvilke tabstal der er kommet fra krigens parter.

Generelt kan det være svært at stole på tal over dræbte og sårede i krig, siger militæranalytiker Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet.

– De her tal er ren politik. Begge parter ønsker at få deres egne tal til at se lave ud og modstanders tab til at se høje ud. Det giver det største indtryk af succes, siger han.

Rusland og Ukraine estimerer forskellige tal

Både Rusland og Ukraine har siden krigens udbrud lavet estimater over dræbte og sårede på modstanderens side.

Kun to gange har Rusland annonceret russiske tab under invasionen. Seneste tal blev meddelt den 21. september af den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu og lå på 5.937 dræbte russiske soldater.

Det vurderer Anders Puck Nielsen kan være lavt sat.

– Hvis tallet af dræbte og sårede russere forbliver lavt, ser sejren større ud for russerne. På den måde mister de ikke opbakning til krigen.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies