Går rigtig godt til træning
Clara Tauson gik ind til kampen med en god fornemmelse og har følt, at hun er i balance på træningsbanen. Nerver var der heller ikke mange af inden kampen ved Wimbledon.
– Jeg ville ønske, at jeg spillede elendigt til træning, fordi så ville vi kunne finde ud af, hvad der var problemet, men jeg føler, at jeg spiler så godt til træning, at det er endnu mere frustrerende, at jeg ikke kan finde det på kampbanen, siger Clara Tauson.
Hun hæfter sig dog ved, at hun tog to sejre i Hamborg i ugen op til grand slam-turneringen. Positive noter fra græssæsonen, som ikke helt er slut endnu. Hun er nemlig også med i double.
Her synes forventningerne til gengæld at være helt i bund.
– Jeg tager det med videre, jeg fandt i sidste uge, og det her (nederlaget tirsdag, red.) skal bare glemmes. Og jeg er sikker på, at doublen heller ikke bliver fantastisk, i og med at vi skal spile mod de allerbedste, der er i verden. Men ja, jeg må gå ind og slå mig fri og se, om jeg kan finde mit niveau og bare glemme, hvad der skete i dag, siger Clara Tauson.
Danskeren spiller double sammen med Chan Hao-ching, hvor de møder Katerina Siniakova og Taylor Townsend.
