De seneste år er præsidenten blevet kritiseret for at have tildelt VM-værtskabet i 2022 til Qatar.
Kritikken har blandt andet været møntet på, at Fifa ved tildelingen af værtsskabet har vægtet indtjening over menneskerettigheder. Men det er ikke fair, mener Gianni Infantino.
– Jeg forstår heller ikke, hvorfor I, når I taler eller skriver om Fifa, kun får det til at handle om penge. Det er meget trættende. Fifa handler om fodbold, ikke penge. Selvfølgelig har vi brug for penge til at lade fodbolden udvikle sig.
– Fifa er ikke fodboldens Robin Hood. Vi stjæler måske ikke fra de rige og giver til de fattige, men vi giver til både fattige og rige, siger Gianni Infantino.
Derfor mener Fifa-præsidenten også, at nogle af de lande, der kritiserer ham, tegner et unuanceret billede af ham og Fifa.
– I dag blev jeg genvalgt efter at have modtaget støtteerklæringer flere end 200 medlemslande. Jeg blev genvalgt til stående ovationer. En overvældende majoritet mener, at jeg gør et godt stykke arbejde.
– Men når jeg læser artikler, er det bedste, jeg kan læse mig frem til, at jeg har støtte fra fattige lande fra fattige kontinenter. Det er ikke kun racistisk. Det er også faktuelt forkert. Og jeg mener, at journalister bør rapportere upartisk og korrekt, siger Gianni Infantino.
I videoen herunder kan høre DR Sportens fodboldkommentator Henrik Liniger fortælle, hvordan han tolker genvalget af Fifa-præsidenten: