Det mindede til tider om en gladiatorkamp, da Holger Rune søndag spillede sig videre til ottendedelsfinalen ved ATP-turneringen Italian Open, der en en Masters 1000-turnering.
Dermed er den kun overgået af de fire grand slams samt sæsonfinalen.
Holger Rune vandt opgøret i to sæt, 6-4, 6-2, over hjemmbanefavoritten Fabio Fognini, der rangerer som nummer 130 i verden.
Især et dramatisk første sæt gjorde atmosfæren intens på banen i Rom, hvor tilskuerne gentagne gange kom op af stolen for at heppe på hjemmebanehelten, ligesom Rune også blev mødt af buh-råb.
– Jeg vidste, hvad jeg gik ind til. Der var et par drenge bag banen, der prøvede at forstyrre. Men jeg holdt fokus og spillede godt.
– Fognini er en svær spiller – specielt på hjemmebane, hvor han som regel spiller sin bedste tennis. Jeg skulle være fokuseret, og det var jeg, siger Holger Rune i vinterinterviewet på banen efter kampen.