Seneste Danmarksnyheder

Gigantbrag venter i Champions League-kvartfinalerne

Der venter et vaskeægte topbrag, når Champions League-kvartfinalerne i fodbold om et par uger bliver afviklet.

De tyske mestre fra Bayern München kommer nemlig til at stå ansigt til ansigt med den engelske storklub Manchester City i den ene af de fire kvartfinaler.

Det står klart, efter der fredag har været lodtrækning til kampene mellem de sidste otte hold i den fineste europæiske klubturnering.

Udover storkampen mellem Manchester City og Bayern Munchen kommer sidste års mestre fra Real Madrid til at møde engelske Chelsea, der vandt turneringen i 2021.

Portugisiske Benfica skal i sin kvartfinale møde italienske Inter, mens Napoli skal stå ansigt til ansigt med AC Milan.

Første runde af kvartfinalerne spilles d. 11. og 12. april, og returopgørene bliver spillet d. 18. og 19. april.

Årets finale bliver spillet d. 10. juni i Istanbul.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies