Seneste Danmarksnyheder

FC København får bøde på 100.000 kroner efter Horsens-kamp | Seneste sport | DR

De to barndomsvenner Rasmus Gemke og Anders Antonsen var i aften i kamp ved den prestigefulde All England turnering.

De to har mødt hinanden til træning utallige gange, og professionelt har de et indbyrdes regnskab der lyder 5-0 i Antonsens favør.

Det skulle Rasmus Gemke forsøge at pynte på i aftenens kamp, mod Antonsen som har kæmpet med skader og er rutsjet ned ad verdensranglisten.

I første sæt var det dog Anders Antonsen, der kunne trække sig sejrrigt ud af 21-16.

Andet sæt var lige ved at ende med samme cifre, men Gemke bed godt fra sig ved stillingen 20-16, men opgøret endte 21-18 og med en sejr til Anders Antonsen, som nu er foran med seks i den interne stilling mellem de to danskere.

Andetsteds i hallen var Line Kjærsfeldt i aktion mod indonesiske Gregoria Mariska Tunjung, og det endte i en sand gyser. Danskeren missede to mathbolde i tredje sæt, da Tunjung tog fire point i streg og snuppede sejren foran danskeren.

Tidligere var Maiken Fruergaard og Sara Thygesen i kamp mod hollænderne Jille og Seinen, hvilket blev en sejr i tre sæt.

Hurtigere gik det for Mathias Thyrri og Amalie Magelund som efter to sæt måtte se nederlaget til kinesiske Zheng og Huang i øjnenen.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies