Den store bagedyst på cykel? Feltet er begyndt at proppe sig med ingrediens, vi oftest forbinder med bagning
Kaffe og kreatin fremgår heller ikke af dopinglisten, selv om det for mange vil føles præstationsfremmende. På samme måde kan bikarbonat være med til at neutralisere den mælkesyre, som siver ud i musklerne, siger Jakob Mørkebjerg.
Samtidig findes bikarbonat naturligt i fødevarer og i kroppen, og derfor vil det være svært at vurdere, om det skulle være uetisk at indtage, når effekten samtidig ikke er særlig stor.
– De forsøg, der er lavet med bikarbonat, har kigget på høj-intenst arbejde, og der har man set en præstationsforbedring, selv om den ikke er super stor. Effekten varierer, som med alt andet, fra person til person, men der er nogenlunde evidens for, at man kan få en lille fordel.
Lad være med at købe det
I Anti-Doping Danmark er man vant til at vejlede og teste atleter, der bevæger sig i et miljø, hvor alle procenter tæller.
Men så er det store spørgsmål, om danske motionister nu skal på rov i bageskabet, eller Matas, i jagten på en ny fantomtid.
For Jakob Mørkebjerg er det sådan set ikke bekymrende.
– Det er ikke særligt overraskende, når det fremgår i rapporter som potentielt præstationsfremmende, at nogen prøver det af. Hvis man tager det produkt, og det passer, hvad de siger, at man undgår maveproblemer, så kan enhver indtage det, men der vil være store forskelle på, hvordan det virker.