Seneste Danmarksnyheder

Anders Antonsens comeback til den store scene får kollega til at lette på hatten

Sidst Hans Kristian Vittinghus havde anledning til at se sin ven gå på banen i en turnering, var i Malaysia i januar.

Her var der antydninger til, at den 25-årige badmintonspiller var “på vej tilbage”, men det har alligevel overrasket Hans Kristian Vittinghus en smule, at Anders Antonsen har været så godt kørende i All England.

– Det kommer da lidt bag på mig, at han har spillet tre så forrygende kampe i streg, for jeg vidste ikke, om han var der.

– Antydningen har været der, men det er bare rigtig rart at se, at han nu er tilbage på det niveau, hvor vi alle sammen føler, han hører til, siger den 37-årige badmintonspiller.

Verdens nummer 14 venter i semifinalen

I lørdagens semifinale skal Anders Antonsen, der lige er nummer 18 i verden, møde kinesiske Shi Feng Li.

verdensranglisten ligger han blot fire pladser over danskeren, men det skal man ikke lade sig snyde af, mener Hans Kristian Vittinghus.

– Han er virkelig i storform og var meget, meget tæt på at vinde German Open i sidste uge, og i denne uge har han også været helt forrygende. Han er måske den bedst spillende kineser lige nu. Det bliver rigtig, rigtig svært, for han spiller i højt tempo og med meget få fejl, siger Hans Kristian Vittinghus.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies