Seneste Danmarksnyheder

Alle kvartfinalister er på plads: Real Madrid og Napoli spiller sig sikkert videre

Real Madrid gjorde onsdag aften arbejdet færdigt mod Liverpool.

Med en 5-2-sejr i bagagen fra det første opgør i Liverpool var Real Madrid ikke pisket til noget stort resultat på hjemmebanen onsdag. De forsvarende spanske Champions League-mestre nappede alligevel en smal 1-0-sejr.

Med godt 10 minutter igen fik Liverpool-defensiven ikke ekspederet bolden væk fra feltet, og så endte den lille runde hos Karim Benzema, der med lethed kunne sparke bolden i mål.

Dermed endte opgøret med samme udfald, som da de to mandskaber mødtes i Champions League-finalen sidste år.

Mere knald på var der i Napoli, da det formstærke italienske mandskab nok engang imponerede. Denne gang ved at slå Frankfurt med 3-0.

Dermed vinder napolitanerne, der også har kurs mod det italienske mesterskab, sammenlagt 5-0 over Frankfurt.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies