En usynlig fjende fra havet kan have gjort Jespers køer usælgelige
Man kan ikke se på koen, at en usynlig fjende fra havet måske har gjort det umuligt at sælge dens kød.
Men det er virkeligheden for Jesper Andersen, der er en af de seks landmænd, der har fået besked fra Fødevarestyrelsen om, at flere af deres køer har for høje mængder af PFAS i blodet.
– Det er skræmmende, forfærdeligt og frustrerende, siger Jesper Andersen, mens han kigger ud over sine sorte og rødbrune økologiske køer, der gumler halm.
For selvom kvæget ser ganske almindeligt ud, mens det står og tygger drøv, så gemmer mange af dem på en trist hemmelighed i deres store kroppe.
15 af Jesper Andersens 130 stykker kvæg har overskredet grænseværdierne for PFAS i blodet, hvilket betyder, at han ikke må slagte og sælge kød fra dem.
Det betyder, at de skal være under tilsyn i 13 måneder, hvorfor han hverken må slagte dyrene eller flytte dem, før koncentrationerne af de såkaldte ‘evighedskemikalier’ igen er faldet til et tilpas lavt niveau.
Jesper Andersen frygter, at flere af hans køer har for meget PFAS i blodet. Derfor er han begyndt at drømme om PFAS om natten, fordi det fylder meget hver dag.
– Det bliver en lang tid, hvor jeg ikke kan sælge kødet og samtidig får ekstra omkostninger på det hele. Det bliver både mentalt, men også økonomisk en udfordring, siger han.
PFAS blæser ind fra havet
Ud over Jesper Larsens kvæg, så har fem andre besætningsejere i Danmark kvæg under tilsyn på grund af et forhøjet indhold af PFAS i blodet.
De miljøskadelige fluorstoffer, der er endt i blodet på køerne, kommer formentlig fra det græs, drøvtyggerne går og gnasker.
I januar fortalte Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen, at der er fundet for høje mængder PFAS i 60 ud af 67 stikprøver fra græs og vand på kystvendte, statsejede områder i Danmark.
Det er et af de arealer, Jesper Andersens kvæg har græsset på.
Mistanken går på, at PFAS kommer ind fra havet gennem havskum og havgus og sætter sig i det græs, som køerne spiser.
Og det overrasker Jesper Andersen.
– Det har vi aldrig forudset. Vi troede, havet var vores gode ven, som bidrager med frisk luft og alt muligt andet godt, og nu er det en af vores værste fjender, siger han.
På baggrund af stikprøverne er Fødevarestyrelsen i gang med at undersøge besætninger, der har græsset på de 60 steder med for høje mængder af PFAS.
Henrik Dammand Nielsen, der er chef for kemi- og fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen fortæller, at de har været på samtlige 60 lokationer.
20 af stederne kunne frikendes, fordi der ikke går dyr eller var dyr, der kun er del af fritidsbrug eller bliver brugt til afgræsning.
Det, som Fødevarestyrelsen i stedet interesserer sig for, er det kød, der potentielt set havner i fødevarekæden, fortæller Henrik Dammand Nielsen.
– Man skal jo ikke have for mange PFAS’er, når man spiser sine fødevarer. Fødevarelovgivningen siger, at der ikke må være noget i fødevaren, der udgør en risiko for forbrugeren. Derfor er det vigtigt at sikre, at det her PFAS ikke går i kødet, når vi har græssende kreaturer, siger han.
Fødevarestyrelsen mangler stadig at undersøge én besætning på Sjælland.
Fremadrettet har miljømyndigheder og regionerne fået til opgave at undersøge andre lignende grunde, som både er offentlige og private.
Ikke udsigt til erstatning
Jesper Andersen og hans landmandskollegaer står til at lide et økonomisk tab, fordi de ikke må sælge kød fra kvæget mens de er under tilsyn.
I Jesper Andersens tilfælde også fordi, han kommer til at mangle plads til det nye kvæg, der kommer ind.