Og når hovedretten bliver i køkkenet, må gæsterne spise sig mæt i forretten.
Derfor var der masser af taletid til Maya Joint, som da også – jo mere gymnastik talebåndet fik – lettede en smule på kasketten og kunne afsløre, at hun da havde gjort sig en tanke eller to, da lodtrækningens tilfældige hånd havde smidt hendes navn side og side med Williams’.
Og nå ja, så på Centre Court. En af sportens, hvis ikke den, mest ikoniske arenaer.
– Jeg er ikke normalt i den situation, hvor jeg ikke kan sove, men det her var en særlig omstændighed.
– Jeg jagtede min første Wimbledon-sejr, ja bare en sejr generelt. Jeg spillede mod Serena på Centre Court. Jeg havde bare en masse tanker, fordi jeg ville gøre det rigtig godt, og jeg var nervøs for, hvad der ville ske, sagde Maya Joint.
Og nervøs, det forstår man godt. For det kan godt være den unge australier har været oppe som nummer 28 i verden.
Men da hun gik på banen i går, var hun nummer 87, havde blot vundet én af 14 kampe siden midten af januar og kiggede direkte i øjnene på sportens største stjerne, som allerede havde vundet syv af sine 23 grand slam-titler, før Maya Joint selv blev født.
Derfor havde hun, forståeligt nok, sine betænkeligheder ved at træde ind på Wimbledons største scene side om side med sportens dronning.
– De heppede faktisk også en hel del på mig, og det havde jeg ikke regnet med, siger australieren.
