Seneste Danmarksnyheder

Troels Lund Poulsen vil være formand for Venstre

Det er altså det makkerpar, der nu melder sig på banen, og dermed er Troels Lund Poulsen indtil videre eneste kandidat til formandsposten.

– Vi har tidligere haft et tæt og tillidsfuldt samarbejde i seks måneder i regeringen med Troels som forsvarsminister og Stephanie som økonominister. Her sad vi begge i regeringsledelsen og i regeringens koordinations- og økonomiudvalg.

– Vi hjælper hinanden. Vi supplerer hinanden. Og vi vil knokle og kæmpe for, at Venstre kan komme fremad, skriver de to i Facebook-opslaget.

Det er ellers ikke længe siden, Troels Lund Poulsen selv afviste alt om at have formandsdrømme.

Ikke kun fordi han ikke selv ville, men også fordi han ikke mente, det var der, han ville være bedst.

Til DR’s politiske podcast Slotsholmen sagde han i April:

– Jeg har ikke nogen ambitioner om at blive formand for Venstre, og det har jeg aldrig haft.

– Eller, det kan måske godt være, jeg har haft det for 10-15 år siden, hvis jeg skal være helt ærlig. Men altså, det jeg har gennemlevet de sidste 10 år, der er jeg meget bedre til at gøre noget bag linjerne, lød det dengang.

Nok at tage fat på

Venstre har da også sine udfordringer at se til.

Opbakningen fra vælgerne har nemlig været støt faldende gennem længere tid. Ved folketingsvalget for godt et år siden fik partiet sit dårligste valgresultat siden 1980’erne med 13,3 procent af stemmerne.

Og siden er det kun blevet værre.

I DR’s seneste meningsmåling stod partiet til blot 8,7 procent af stemmerne. Det er det den dårligste måling for partiet, siden Epinion begyndte at lave målinger for DR i 2008.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies