Politikere vil have åbenhed om politiklager tilbage: ”Det har vi krav på som samfund”
Hvis det står til SF, Venstre og Danmarksdemokraterne, skal Rigspolitiet og Rigsadvokaten igen åbne op og vise, hvor mange borgere der klager over politiet, hvad klagerne handler om, og om politiet giver medhold eller ej.
Fra 2018 til 2021 udgav de to myndigheder hvert år sammen en årlig rapport over politiklager. Formålet var blandt andet at være gennemsigtige i forhold til de klager, som politiet selv behandler.
Men rapporten blev i 2021 droppet på initiativ af Rigspolitiet med opbakning fra både Rigsadvokaten og Justitsministeriet. Og det var forkert, mener Peter Skaarup, der er medlem af Folketingets retsudvalg for Danmarksdemokraterne.
– Det er en fejl, at man er stoppet med at komme med den her redegørelse. Det vil vi tage op med justitsministeren. Man går jo ind og fjerner det redskab, vi har haft som politikere til at se, om der er noget, der ikke fungerer i vores retssystem, siger han.
SF: Meget skuffet
At rapporten er sløjfet, vækker vrede hos SF’s retsordfører, Karina Lorentzen.
– Jeg er meget fortørnet over, at vi nu ikke længere får et overblik over klager over politiet. Klager er jo noget, der har været genstand for store debatter gennem årene. Vi har brug for noget gennemsigtighed i det, så vi kan følge med i udviklingen. Vi har krav på det som samfund, siger hun.
Karina Lorentzen er samtidig uforstående over, at rapporten er blevet skrottet, uden at det er blevet drøftet med partierne bag politiforliget.
– Jeg er meget skuffet over, at det ikke er noget, der er blevet forelagt politiforligskredsen, for jeg mener faktisk, at det hører til der. Så det her kommer jeg helt sikkert til at tage op med ministeren, siger hun.
Også Preben Bang Henriksen, der er retsordfører for regeringspartiet Venstre, er kritisk over, at der er sat en stopper for det årlige overblik over politiklager. Han mener, at det var med til at styrke borgernes tillid til politiet.
– Hvis man holder op med de her rapporter over, hvad der har været af problemer rundt omkring, så kan man altså frygte, at samarbejdet mellem politi og borger Ikke bliver så godt som muligt, og det er et problem, siger han.
De årlige rapporter, som du kan se via linket her, handlede om såkaldte dispositionsklager. Det kan være klager over politiets måde at tale på, betjentenes efterforskning eller klager over frihedsberøvelse.
– Politiet behandler klager over sig selv. Så der er behov for ekstra meget åbenhed. Når vi ikke kan kontrollere dem, kan det gå galt, siger forsvarsadvokaten Claus Bonnez, der også er formand for Landsforeningen Krim.
Rapporter skulle sikre åbenhed
Da den årlige rapport blev indført i 2018, var det med et argument fra Justitsministeriet om at sikre mere åbenhed i politiklager og sikre, at politiet var bedre til at lære af sine fejl.
DR har spurgt både Rigsadvokaten og Rigspolitiet om, hvorfor overblikket er blevet sløjfet. Ingen af dem nævner, at åbenheden nu er blevet mindre, men oplyser, at overblikket blev stoppet, fordi Rigspolitiet mente, at man kunne sikre læring bedre på en anden måde.
I et interview med DR erklærer justitsminister Peter Hummelgaard (S) sig enig i med partierne i, at borgere skal kunne følge med i politiets arbejde.
– Jeg deler sådan set ønsket om, at der er mest mulig gennemsigtighed og åbenhed, siger han.
Justitsministeren forklarer, at arbejdet med at håndtere klagerne blev flyttet ud til kredsene som en del af politiforliget, hvor politikerne ønskede at så mange opgaver som muligt skulle ud lokalt.
Men han erklærer sig nu åben for at genindføre en rapport over politiklager, hvis Folketinget ønsker det.
– Hvis der er et behov for, vi skaber det samlede overblik centralt, så må vi finde en model for det.
Så er det et ja til, at hvis det er det, de ønsker, så kommer den tilbage?
– Så er vi bestemt ikke afvisende over for det, siger justitsministeren.
Sophie klagede over politiets efterforskning
Den nye DR-podcast ”En beklagelig fejl”, kortlægger, hvordan fem forskellige politikredse har begået alvorlige fejl i sager om personfarlig kriminalitet.
I podcasten optræder Sophie Madsen, som i 2020 klagede over politiets efterforskning i sin sag. Du kan dykke med i hele hendes historie her.