Hummelgaard vil undgå “den filosofiske debat om spaghetti-monstre”

Regeringens lovforslag, der skal forhindre koranafbrændinger, er blevet mødt af massiv kritik.

Og når forslaget om få uger genfremsættes af justitsminister Peter Hummelgaard (S), vil det være i en justeret udgave.

– Der er kommet nogle bemærkninger fra forskellige sider, som, vi synes, er velkvalificerede indspark, og som vi lige nu sidder og kigger på, siger han i podcasten Slotsholmen.

Samlet er der kommet 75 høringssvar, og kritikken er til at tage og føle på.

Forslaget er blandt andet blevet kritiseret for at ramme for bredt. For eksempel vil lovforslaget, som det er nu, forbyde at skænde særligt vigtige genstande fra alle religioner og trossamfund, også dem der ikke er anerkendte af staten.

Og det er blandt andet den del af forslaget, der skal kigges efter i sømmene, lyder det fra Peter Hummelgaard. Han afviser således, at det skal være ulovligt at skænde et dørslag, selvom et dørslag netop er et vigtigt symbol for det trossamfund, der hylder det flyvende spaghettimonster.

Trossamfundet er anerkendt i nogle lande, men ikke i Danmark.

Peter Hummelgard, skal det så være forbudt at behandle et dørslag utilbørligt?

– Nej, det skal det ikke, og jeg synes jo, der er kommet rigtig mange forskellige og spændende indslag, og jeg har meget stor respekt for alle, der blander sig i debatten, for jeg forstår godt, at det for mange er meget principielt, siger Peter Hummelgaard.

– Når det så er sagt, så er det selvfølgelig en af de ting, vi kigger på i forbindelse med genfremsættelsen af lovforslaget – om man skal indsnævre det for at sige, at det kun er anerkendte trossamfund i Danmark, der vil nyde den beskyttelse her. Fordi så kommer vi uden om den her lidt for filosofiske debat om spaghetti-monstre, og alt muligt andet, siger Hummelgaard.

Forslaget er også blevet kritiseret for at indskrænke kunstneres frihed, blandt andet fordi lovgivningen også gælder, hvis man skænder en koran som del af et kunstværk, men den kritik afviser Hummelgaard.

– Jeg synes, der er dele af kunstverdenen, der får det til at lyde som om, at der i øvrigt ikke gælder almindelige grænser for kunsten, siger Peter Hummelgaard.

– Alle siger – og det synes jeg er rigtigt – at kunsten og kulturen skal være både grænsesøgende og også nogle gange grænseoverskridende, men for at den kan være det, er forudsætningen, at der er grænser.

Regeringen vægter hensynet til danskernes sikkerhed tungest, siger justitsministeren. Han henviser til, at trusselsvurderingen mod Danmark er blevet skærpet efter koranafbrændingerne, fordi de har skabt vrede i en række muslimske lande.

– For mig og for regeringen er det danskernes sikkerhed, danskernes tryghed, der kommer først, siger han.

Som forslaget er nu, vil det sætte en stopper for, at den dansk-iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan kan rive sider af koranen på et rivejern, som hun ved flere lejligheder har gjort for at vise sin protest mod det iranske styre.

Det vil hun ikke kunne længere, hvis lovforslaget bliver vedtaget.

– Jeg kan godt forstå, hvis det er frustrerende, men det er desværre et biprodukt, når vi har haft nogle grupper, med især en person i spidsen, Rasmus Paludan, som siden sommer flere end 300 gange har stået og brændt koraner af foran ambassader, siger han.

– Vi bliver nødt til som dem, der har det øverste ansvar for alle danskeres sikkerhed at afveje forskellige hensyn over for hinanden. Når det er med til at skærpe terrortruslen, så synes jeg, det er rigtigt at sætte en begrænsning.

Men giver I ikke køb på en vigtig demokratisk rettighed, når I forhindrer kunstnere i at kommunikere kritiske budskaber på den her måde? Der er jo ikke tale om provokationer for provokationens skyld, som I mener gør sig gældende med Paludan.

– Det kan du sådan set have en pointe i. Vi kan omvendt heller ikke risikere at stå i en situation, hvor Rasmus Paludan i morgen springer ud som performancekunstner, siger han.

Regeringen genfremsætter forslaget efter Folketingets åbning.

De Konservative, Nye Borgerlige, SF, LA, DF og Danmarks-Demokraterne har på forhånd afvist at støtte loven. Alternativet har sagt, at de vil se det endelige forslag, før de kan tage stilling, mens De Radikale først afviste at bakke op om lovgivningen, men nu støtter et lovindgreb.