Folketingets formand afskriver simultantolkning i Folketinget: Det er for dyrt
Der er flere årsager til, at Folketingets Præsidium ikke vil indføre en ordning i Folketinget, så der kan simultantolkes fra for eksempel grønlandsk til dansk.
Det er for dyrt, og der er ikke tolke nok, siger formand for Folketingets Præsidium, Søren Gade (V).
– En af årsagerne er rent praktisk, at så skal vi bygge Folketinget om for godt 40 millioner, og hvis man skulle tage den fulde model, vil det koste yderligere 200 millioner om året. Det er for dyrt, siger Søren Gade.
Et flertal i præsidiet har i dag besluttet, at der skal indføres en ordning, så folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne får mulighed for at tale grønlandsk og færøsk i Folketingssalen. Men de skal selv oversætte talen til dansk bagefter.
Tolkeordningen omfatter sprogene i Rigsfællesskabet. Altså dansk, grønlandsk og færøsk.
Siumuts suppleant, Markus E. Olsen, havde håbet, at præsidiet ville gå efter den samme model, som i det grønlandske parlament, hvor der er simultantolkning.
Men den model er urealistisk, mener Søren Gade.
– Der findes ikke tolke nok til, at vi kan gøre det, om vi så satte pengene af, siger formanden for præsidiet.
Muligt at tale grønlandsk til åbningsdebat
Det er det grønlandske parti Siumut, der har været fortaler for at kunne tale på sit modersmål i Folketinget.
Det er noget, som Aki-Matilda Høegh-Dam satte på dagsordenen før sommerferien, da hun instisterede på at tale grønlandsk fra talerstolen.
Som vikar for Aki-Matilda Høegh-Dam imens der er åbningsdebat, har Markus E. Olsen sagt, at han gerne vil tale på grønlandsk fra talerstolen, fordi han bedst kan formulere sig på sit modersmål.
Med den nye ordning bliver det muligt for de grønlandske og færøske folketingsmedlemmer at få tilbudt ekstra midler til at ansætte deres egen tolk.
Søren Gade erkender dog, at det kan blive svært at nå inden åbningsdebatten på tirsdag.
– Man kan sikkert ikke nå at have sin egen tolk, men hvis man man ønsker at holde sin tale på grønlandsk og ikke på dansk, sørger vi for, at den er oversat og ligger hos den enkelte folketingspolitiker, når talen bliver afholdt i Folketinget, siger han.
Ellers er der mulighed for at få dobbelt taletid, så Markus E. Olsen kan holde talen på grønlandsk og derefter dansk, hvis han ønsker det, forklarer formanden.
Det er ikke et enigt præsidium, der står bag den ordning, der nu skal etableres.
Danmarksdemokraternes medlem af Præsidiet, Karina Adsbøl, er som den eneste uenig i beslutningen. I et skriftlig citat, siger hun:
– Jeg synes, at det må være sådan, at hvis du er valgt til det danske parlament, så snakker du dansk – og hvis du står på Folketingets talerstol, så taler du selvfølgelig også dansk.
– Derfor forstår jeg faktisk slet ikke behovet for den her ændring.