Seneste Danmarksnyheder

Bagland bakker Pape op for nu: ‘Det er jo åbenlyst, at det ikke går særligt godt’

‘Han har ikke været streng nok’

Det var ellers uden slinger i valsen, at Søren Pape Poulsen i går blev genvalgt som partiets formand, med stående klapsalver og uden modkandidater.

Og derfor skal partiet nu arbejde videre og bakke formanden op, lyder det fra Vibeke Gamst, der sidder i regionsrådet i Region Nordjylland

– Når han har landsrådets tillid, så har han også min. Når landsrådet har bestemt det, så skal vi alle sammen som gode konservative anstrenge os for at hjælpe partiet videre under den ledelse, som landsrådet har valgt.

– Nu er det så op til ham at bevise, at han er ude over den situation, som han har været i. Han har selv åbent erkendt, at han gjorde det dårligt og har det skidt med det. Og der må han jo mene, at der er sket noget i mellemtiden, som gør, at næste gang gør han det bedre, siger Vibeke Gamst fra Region Nordjylland.

Men ifølge Olaf Peter Zinck fra Københavns vælgerforening, så er der snart behov for en ny person i front.

Hvad er problemet med Søren Pape som formand?

– Han har ikke været streng nok. Han stiller ikke tingene på plads. Han tør ikke at gå op imod folk. Han vælger at krybe under.

Er det en holdning, du står alene med, eller er det noget, du deler med andre konservative?

– Jeg har lige delt den med et par stykker.

De siger, at den er god nok. At det er den vej, vi skal.

Hvem, håber du, kan tage over?

– Det er meget svært at sig i øjeblikket. For vi ved, der er nogle. Men de skal først have talt med nogle.

Vil du nævne nogle navne?

– Jeg har ikke nogen. Selvom jeg er stødt på nogle af dem i dag, så tør jeg ikke sige, hvem det er, siger Olaf Peter Zinck.

Hør en del af interviewet med Olaf Peter Zinck fra Københavns vælgerforening i klippet nedenfor.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies