Ung fagforeningsboss til nyvalgt FH-formand: Du skal sikre, at de unge gider være i fagforening
Stort generationsproblem
Ifølge arbejdsmarkedsforskeren er der flere årsager til, at de unge falder fra, når de nærmer sig 30-års alderen.
Det kan for eksempel skyldes, at man køber hus, stifter familie eller får nyt job. Ting, som kan have stor indflydelse på ens privatøkonomi.
– Så genovervejer man sit privatbudget, og så er det nogle gange, at fagforeningskontingentet ryger, siger Christian Lyhne Ibsen.
Det kan også hænge sammen med, at man skal betale et fuldt kontingent, når man ikke længere er studerende.
Prisen, og en følelse af at man ikke har det store tilhørsforhold til sin fagforening, kan gøre, at man helt vælger at droppe sit medlemskab, forklarer arbejdsmarkedsforskeren.
Derfor står fagforeningerne og fagbevægelsen foran et stort generationsproblem:
– For det er de unge, der kommer til at udgøre størstedelen af lønmodtagerne, når de ældre begynder at pensionere sig selv. Så er det dem, der skal udgøre kernetropperne i fagbevægelsen. Hvis de har en lavere tilskyndelse til at være organiseret, står fagbevægelsen med et stort fremtidigt problem, siger han.
For Morten Tjell, der er tømrerelev på TechCollege i Aalborg, var det netop prisen på kontingentet, der fik ham til at melde sig ud af sin fagforening.
Han peger på flere ting, der skal ændres, hvis han skal tilbage.
– En af tingene er, at de skal sænke prisen. Det andet er barsel. Der er øremærket 11 uger til mænd, og kun to uger er betalt med fuld løn og resten er barselsdagpenge. Der må de gerne give flere uger med fuld løn. Nu hvor jeg har to drenge og en tredje på vej, så er det en stor faktor for mig, siger han.
Nu og her er der ingen fare
Selv om fagforeningerne kæmper med at fastholde de unge, så er fagbevægelsen her og nu stadig stærk, vurderer Christian Lyhne Ibsen.
Men problemerne med at fastholde medlemmerne skal løses. Ellers kan det betyde dårligere vilkår for lønmodtagere på den lange bane.
For færre og færre medlemmer kan skabe en situation, hvor arbejdsgiverne simpelthen vurderer, at der er for få medlemmer i fagforeningerne til, at de overhovedet vil tegne overenskomster.
– Hvis de ikke vender udviklingen, kan det være, at der vil være dele af arbejdsmarkedet, der ikke vil have et gennemreguleret arbejdsliv med overenskomster og betalt pension, betalt uddannelse og betalt barsel, siger Christian Lyhne Ibsen.