Seneste Danmarksnyheder

Enig fagbevægelse til regeringen: Drop forslag om at afskaffe store bededag – eller hold folkeafstemning

En række af de mest magtfulde fagforeningsformænd i Danmark kommer nu med en klar opfordring til regeringen. Drop forslaget om at afskaffe store bededag – eller afhold en folkeafstemningbefolkningen kan komme til orde.

Det siger formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, efter et møde i FH’s forretningsudvalg i dag, hvor de mest magtfulde fagbosser i landet er medlem.

– Det er et enigt forretningsudvalg, som er enig i, at vi har forsøgt at bede regeringen om at fjerne forslaget, som vi mener er et eklatant indgreb i den danske model. I dag vil vi stadig opfordre regeringen til at tage forslaget af bordet – det hører ingen steder hjemme, siger formanden.

– Hvis regeringen ikke vil fjerne forslaget, så vil jeg stadig anmode dem om at holde en folkeafstemning, så regeringen kan høre, hvad befolkningen mener.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies