Med en ny plan vil et politisk flertal prioritere, hvem der skal forrest og bagerst i køen til at komme på og suge strøm fra det danske elnet.
Sådan lyder det på et pressemøde med energiminister Samira Nawa (R) og partierne bag aftalen.
– Der er bred opbakning og vilje til at tage ansvar for en akutplan, der sikrer, at den ledige kapacitet, vi har, bliver brugt på det, der er vigtigst for Danmark, siger hun i en pressemeddelelse.
Foruden regeringen – bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne og Radikale Venstre – er også Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet med i aftalen.
Partierne har lavet en prioritering i fire kategorier, som afgør hvornår man kan blive tilsluttet elnet.
– Almindelige husstande, sundhedsvæsen, forsvar, transport, varmeforsyning, virksomheder og vedvarende energi skal ikke stå bagerst i køen, mens meget store og ufleksible projekter optager den begrænsede kapacitet. Det ændrer vi på nu, siger Samira Nawa.
DI: Det er ikke nok
Hos interesseorganisationen Dansk Industri (DI) får planen dog ikke Morten Høyer, der er politisk direktør i DI, til at hoppe op i luften af begejstring.
– Det er ikke nok at fordele knapheden. Akutplanen skal følges op af en egentlig elektrificeringsplan med en tydelig målsætning for, hvor hurtigt elnettet skal udbygges, og hvordan vi når derhen, siger han i en pressemeddelelse.
Der skal meget mere til, lyder hans kritik. Ifølge DI-direktøren skal der en bedre kortlægning til.
– Samtidig efterlyser vi et mere fuldstændigt billede af den fremtidige efterspørgsel efter elektricitet. Uden et bedre overblik over kommende behov bliver det vanskeligt både at prioritere rigtigt og at planlægge udbygningen af infrastrukturen, siger Morten Høyer.
Projekter vurderes efter ‘netvenlighed’
En af de ting, der særligt er faldet DI for brystet, er begrebet ‘netvenlighed’.
I aftaleteksten står der nemlig, at ting som “belastningsprofil, fleksibilitet, geografisk placering og samspil med den øvrige anvendelse af elnettet” vil være med til at vurdere projekter i kategorierne to til fire.
Men hvad begrebet indebære og kø-reglernes betydning for virksomhederne er langt fra gennemskueligt nok, mener Morten Høyer.
– Hvis netvenlighed skal være afgørende, er det nødvendigt, at virksomhederne får klare og operationelle kriterier for, hvad det indebærer, siger Morten Høyer.
‘Det får alarmklokkerne til at ringe’
Også hos interesseorganisationen Dansk Erhverv savner vicedirektør Ulrich Bang fokus på, hvordan kapaciteten i det eksisterende elnet udnyttes.
– Det får alarmklokkerne til at ringe. Hvis vi ikke får den rigtige regulering og de rette incitamenter på plads, så skyder vi os selv i foden og risikerer vi at gå glip af store gevinster.
– Derfor vil Dansk Erhverv arbejde for, at den kommende lovgivning belønner projekter, der bidrager til en bedre udnyttelse af elnettet, gennem objektive og transparente kriterier, siger han i en pressemeddelelse.
