Seneste Danmarksnyheder

Jette får et chok, da hun hører, hvad hun skal betale for parkering fremover

Det bliver dyrere at parkere bilen i det centrale Aarhus, hvis man har en beboerlicens.

Det står klart, efter et flertal i Aarhus Byråd natten til fredag indgik en aftale om Aarhus Kommunens budget for de kommende fire år.

Det kommer noget bag på pensionist og beboer i Øgadekvarteret i Aarhus Jette Frovin Jensen.

– Det er løgn. Det er jo fuldstændig horribelt, for der er jo ikke engang pladser nok, siger Jette Frovin Jensen.

De øgede priser på beboerparkering skal være med til at mindste den trafikale trængsel i byen og bidrage til at gøre Aarhus Kommune mere klimavenlig, men Jette Frovin Jensen synes, at prisstigningen er alt for høj.

– Jeg ved godt, at bilerne skal ud af byen, men det er for dyrt. Jeg kan blive nødt til det, hvis jeg vil beholde bilen. Men det her kan blive enden på det, siger hun.

‘Vi skal lige overveje, hvad vi gør nu’

Frederik Rungby bor også i Øgadekvarteret i det centrale Aarhus, og han er også noget overrasket over den femdobbelte prisstigning.

– Umiddelbart lyder det voldsomt. Vi har været vant til 500 kroner om året i lang tid, og det har vi været rigtig glade for, siger han.

Men selvom Frederik Rungby godt forstår, at prisstigningerne skal bidrage til kommunens samlede Co2-regnskab og få flere biler ud af byen, så kommer det til at ramme familien.

– Vi har brug for en bil. Vi ligger og pendler på arbejde begge to. Vi støtter selvfølgelig alt det her med Co2, men vi skal lige overveje, hvad vi gør nu, siger Frederik Rungby.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies