Det er snart to år siden, at landets højeste domstol, Højesteret, gav selskabet Cook Denmark International Holdings ApS et kæmpe skattesmæk på 1,7 milliarder kroner i en sag om renter og udbytter, der gik næsten 20 år tilbage.
Selskabet, der blandt andet er ejet af amerikanske Carl Cook, som ifølge finansmediet Forbes er god for lige over 10 milliarder dollar, er dog stadig ikke i nærheden af at indfri den astronomiske gæld til den danske statskasse.
Det fremgår nemlig af selskabets årsregnskab fra 2025, at gælden ved udgangen af sidste år var på 1,382 milliarder kroner.
– De danske skattemyndigheder har i tidligere år rejst et krav mod selskabet, og Højesteret har i regnskabsåret stadfæstet Østre Landsrets tidligere afgørelse.
– Selskabet har ikke flere appelmuligheder, og skattekravet er derfor indregnet i sin helhed i årsregnskabet. Den uafregnede del af kravet udgør 1.382 millioner kroner, skriver Cook-selskabet i sit regnskab.
Hermed er skattegælden steget det seneste år, hvor DR Nyheder senest skrev om sagen. I alt er der en negativ egenkapital – altså selskabets formue – på mere end 1,4 milliarder i selskabet.
DR Nyheder har rakt ud til både Carl Cook og til de amerikanske advokater, der ifølge det danske virksomhedsregister, ejer selskabet.
Vi har spurgt dem, hvornår de forventer at betale pengene til den danske statskasse og bedt dem svare på, hvorfor pengene ikke allerede er betalt.
Ingen af de tre ejere af selskabet er vendt tilbage på vores henvendelse.
DR Nyheder har også rakt ud til Gældsstyrelsen i Danmark og spurgt dem, hvad styrelsen gør for at inddrive pengene.
I et skriftligt svar lyder det fra styrelsen, at den ikke kan udtale sig om konkrete sager på grund af tavshedspligt.
– Gældsstyrelsen kan dog oplyse, at vi har et stort fokus på at få inddrevet mest mulig gæld til det offentlige i de såkaldte “beneficial owner”-sager.
I det generelle svar lyder det videre, at styrelsen har en række muligheder for at inddrive gælden.
– Udover at sende rykkere for gælden har Gældsstyrelsen mulighed for at modregne gælden helt eller delvist, hvis virksomheden skal have penge tilbage fra det offentlige.
– Derudover har Gældsstyrelsen mulighed for at foretage udlæg i virksomhedens ejendele. Hvis gælden ikke bliver betalt af virksomheden, kan ejendelene blive solgt på tvangsauktion, skriver styrelsen.
Aftalen med skattemyndighederne
I regnskabet skriver selskabet ligeledes, at den har indgået en suspensionsaftale med de danske skattemyndigheder i marts sidste år “for at understøtte den videre dialog”.
Det fremgår ikke konkret, hvad denne aftale indebærer, men typisk vil det betyde, at forældelsesfristen sættes på pause.
– Hvis en mindelig aftale ikke kan opnås, vil selskabet overveje alle tilgængelige alternativer, skriver Cook Denmark International Holdings ApS.
Det står dog ikke noget om, hvilke “tilgængelige alternativer” selskabet vil overveje.
DR Nyheder har spurgt Gældsstyrelsen, hvad suspensionsaftalen indebærer. Det har styrelsen ikke svaret på, men har i stedet sendt et generelt svar om brugen af suspensionsaftaler i forbindelse med skattesager
– En indgåelse af en suspensionsaftale med en virksomhed kan generelt være hensigtsmæssig, fordi en sådan aftale afbryder eller udsætter forældelsesfristen for gæld. En suspensionsaftale kan således sikre, at gælden ikke forælder og giver derudover tid for sagens parter til at afklare den nærmere, skriver Gældsstyrelsen.
DR Nyheder har tidligere også søgt aktindsigt i korrespondancen mellem Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen og Cook-selskabet om gælden. Vi har ligeledes søgt aktindsigt i suspensionsaftalen, der igen er nævnt i 2025-regnskabet.
DR Nyheder fik afslag på aktindsigtsanmodningen med argumentet om skattemyndighedernes tavshedspligt.
Åbnede for skattemanøvre i Danmark
Sagen mod Cook-selskabet går 20 år tilbage og er en del af de såkaldte “gennemstrømningssager”, hvor store udenlandske selskaber i 1990’erne oprettede holdingselskaber i Danmark, de kunne bruge til at kanalisere renter og udbytter skattefrit videre til andre lande.
Den mulighed benyttede Cook Medical, der primært producerer medicinsk udstyr, sig også af.
Indtil slutningen af 2004 var det danske selskab Cook Denmark International ApS ejet af Cook International Finance Ltd., der var hjemmehørende på Caymanøerne og ultimativt ejet af Cook-familien i USA.
Men så etablerede Cook-koncernen to selskaber i Sverige og holdingselskabet i Danmark, der endte med at blive centrum for skattesagen.
Problemet med den skattemanøvre var ifølge de danske skattemyndigheder, at de svenske selskaber var tomme skaller, hvor der ikke foregik nogen form for aktivitet. Altså en slags skuffeselskaber.
I stedet blev selskaberne i Sverige brugt til at låne penge til det danske holdingselskab, og renterne på de lån blev sendt videre til Caymanøerne.
På den måde undlod Cook-selskabet at betale cirka 400 millioner kroner i skat i årene 2005 til 2007. Med renter løber beløbet op i 1,7 milliarder kroner, fremgår det af dokumenter, DR Nyheder fik aktindsigt i forud for sagen i Højesteret.
Højesteret gav de danske skattemyndigheder medhold og skrev i dommen, “at indsættelsen af de svenske selskaber i koncernstrukturen alene skete for at undgå at betale skat af renter i Danmark”.
