Skal ikke overholde samme krav
Sandi Muncrief fortæller, at når man først har udviklet allergi, skal der ofte kun meget små mængder til for at udløse nye reaktioner.
Derfor bør man også overveje helt at lade være med at bruge disse limprodukter, hvis man i forvejen er allergisk over for lignende stoffer.
Selv om mange nok vil opfatte neglelim som en form for kosmetik, er det ikke tilfældet i lovmæssig forstand.
Derfor skal den ikke overholde de samme krav til indhold og mærkning af allergifremkaldende stoffer i kosmetik.
Men havde de undersøgte produkter været klassificeret som kosmetik, ville omkring en tredjedel af dem skulle mærkes med en advarsel om, at de frigiver formaldehyd.
Og én lim indeholdt stoffet bortrifluorid, som er forbudt i kosmetiske produkter.
Miljøstyrelsen vil videregive testresultaterne til EU-myndighederne, som så vil vurdere, om reglerne på området skal ændres.

