Genhuset i Vollsmose
Forældre fik besked søndag via platformen Aula, oplyser kommunen.
Siden mandag morgen har institutionens børn været genhuset i et tidligere børnehus, som ligger knap fem kilometer væk, i bydelen Vollsmose.
Og det er forløbet stille og roligt, siger institutionsleder Gitte Hermansen.
– Jeg synes, at både børn og voksne har taget det meget pænt. Det har ikke været nogen panik, siger Gitte Hermansen til DR.
Det er uvist, om det midlertidigt lukkede børnehus kan åbne igen. før det fredag lukkes planlagt ned for sommeren. (© Emma Elisabeth Hansen, DR )
På parkeringspladsen foran den midlertidige institution møder vi Mikkel Kolenda, der har en datter i Ørbækparken Børnehus.
– Det er en træls situation at stå i, siger han.
– Nu har jeg selv været i karambolage med laven, og jeg skal hilse og sige, at det ikke er særligt sjovt. Så det er dejligt, at larverne er opdaget, så det ikke går mere ud over vores børn.
Det er på nuværende tidspunkt uvist, om Ørbækparken Børnehus når at genåbne, før den efter planen lukker ned for sommeren på fredag.
Ifølge kommunen bliver der arbejdet intenst med at bekæmpe larven – både på institutionens område og i det omkringliggende boligkvarter.
Samtidig har Odense Kommune tirsdag eftermiddag – i et opslag på sin hjemmeside – frarådet al færdsel på tre konkrete stier i den sydøstlige del af Odense, som er hårdest ramt af egeprocessionsspinderen.
Kritik af kommunen
De seneste dage har der været rejst kritik af Odense Kommunes håndtering af larve-krisen.
Kritikken går blandt andet på, at kommunen har været for dårlig til at informere om, hvordan man som borger skal forholde sig til situationen.
Kontorchef i Odense Kommune, Martin Pedersen, anerkender over for DR, at informationen ikke har været god nok.
Og det vil der nu blive rettet op på, fastslår han.
Samtidig fortsætter Odense Kommune med at bekæmpe larven.
– Vi har to firmaer i gang med at støvsuge larver af egestammer og varmebehandle larver med skum. Men uanset, hvor stor en indsats, vi gør, kan vi ikke forvente at komme helt af med egeprocessionsspinderen. Det viser både vores egne og udenlandske erfaringer, siger direktør i Klima- og Miljøforvaltningen, Michael Wognsen Frederiksen.














