Varerne i hver femte indkøbsvogn ender som affald: EU vil reducere madspild med 30 procent

Mere end 58 millioner ton madspild ryger hvert år i EU i skraldespanden i stedet for i maverne. Det svarer til, at hver EU-borger årligt kasserer 131 kilo mad. Det viser tal fra EU.

Men i fremtiden skal meget mindre mad smides ud. Det mener i hvert fald EU-kommissionen, der vil have reduceret madspild markant inden 2030.

EU vil lave lovgivning, der forpligter medlemslandene til at reducere madspild. Hvordan landene vælger at gøre det, er op til dem selv, men lovforslaget går på, at der skal ske en reduktion på 30 procent i dagligvarehandlen, restauranter og private hjem. I fødevareindustrien skal der reduceres med 10 procent.

Med madspild mener man den del af madaffald, der kunne være blevet anvendt til mad til mennesker, hvis det ikke var blevet smidt ud.

EU-kommissionen lægger op til, at det er de enkelte lande, der skal lave lovgivning og handlingsplaner for, hvordan man vil nedbringe mængden af madspild i de respektive medlemslande. Medlemslandene skal altså selv finde ud af, hvordan reduktionen i praksis skal ske.

I Frankrig har man i flere år haft lovgivning, der forbyder supermarkeder at smide mad ud. Det vil sige, at usolgt mad, der rammer sidste salgsdato, skal doneres til velgørende formål. Franske virksomheder, der bryder reglerne, bliver straffet med bøder.

Ifølge Folkekirkens Nødhjælp ender varerne i hver femte indkøbsvogn herhjemme med at blive smidt ud. Og selvom Dansk Folkepartis repræsentant i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, er enig i, at der skal være meget mindre madspild, er han skeptisk over for, om EU-lovgivning er vejen frem.

– Jeg er altid lidt nervøs, når kommissionen har gode intentioner. For det betyder typisk, at man får indført et stort bureaukratisk system, som er svært at håndtere i praksis for borgere og virksomheder.

Synes I i Dansk Folkeparti, at der skal ske en 30 procents reduktion?

– Selvfølgelig skal vi reducere madspild, men det starter i folks indkøbskurve og køleskabe. Jeg tror, det handler om en brug og smid væk-kultur, og at folk skal huske at bruge gårsdagens aftensmadsrester til biksemad i dag. Det er ikke noget, jeg som lovgiver kan bestemme.

Mere positiv er socialdemokratiske Christel Schaldemose, der ligeledes sidder i Europa-Parlamentet. Hun betegner lovforslaget som “virkelig godt”.

– Vi har et kolossalt problem med madspild. Uden de forpligtende mål sker der simpelthen ikke nok. Det er ikke bare et godt forslag, det er også nødvendigt.

EU-forslaget går på, at der i fødevareindustrien skal ske en reduktion på 10 procent. Men det ser Christel Schaldemose gerne blive endnu højere.

– Jeg tror, vi skal have kigget på den målsætning, der handler om produktionen. Produktionen skal mere ind i kampen, for jeg tror, det handler rigtig meget om at gøre noget, der hvor fødevarerne produceres.

I Frankrig kan supermarkeder risikere en bødestraf, hvis de smider mad ud. Hvad tænker du om den model?

– Det vil jeg overlade til Folketinget. Jeg ved ikke, om bøder er det bedste, når der skal ske en kulturændring. Men lov er lov, og lov skal holdes. Så hvis man ikke leverer, skal man kunne sanktioneres. Der kan bøder blive en mulighed.