Ullas uopdagede knogleskørhed fik hende til at skrumpe 13 centimeter: Ny screening opdager sygdommen tidligt

Da Ulla Haue Pedersen skulle op fra fysioterapeutens briks, kunne hun ikke rejse sig. En ambulance blev tilkaldt og kørte hende på sygehuset.

Det blev første skridt til, at den dengang 51-årige Ulla Haue Pedersen fandt ud af, at det store sammenfald i hendes ryg skyldes en uopdaget knogleskørhed.

– Jeg kunne ikke komme i bad eller gå på toilet. Jeg kunne ingenting. Så jeg kom hjem med korset og mange smertestillende piller til en langsom genoptræning, fortæller Ulla Haue Pedersen.

Hun havde ingen ide om, at sammenfaldet i hendes ryg skyldes knogleskørhed.

– Jeg blev noget chokeret over, at sygdommen kunne komme så tidligt, for jeg var 51 år og var ikke i målgruppen for at få tidlig knogleskørhed. Jeg anede faktisk ikke, hvad det var, siger Ulla Haue Pedersen.

Hun er langt fra alene om at have knogleskørhed uden at vide det. I 2018 regnede Sundhedsstyrelsen med, at 166.125 borgere var diagnosticeret med knogleskørhed, mens op til en halv million havde sygdommen uden at vide det.

Aarhus Universitetshospital er derfor begyndt at screene for knogleskørhed, når folk over 50 år kommer ind på skadestuen med en brækket skulder, underarm, hofte, bækken eller ryg.

Resultatet er klart, siger Bente Langdahl, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Afdeling for Hormon- og knoglesygdomme på Aarhus Universitetshospital.

– Det er patienter med høj, høj risiko, som vi screener. Da vi gjorde tallene op efter de første ni måneder, kunne vi se, at en tredjedel af de screenede patienter havde en uopdaget knogleskørhed. Det er en meget høj, positiv screeningsrate i forhold til, hvad man ellers er i sundhedsvæsnet, siger hun.

Patienterne bliver kontaktet og spurgt ud, hvordan skadet er sket. Hvis det er et såkaldt lavenergibrud, hvor man for eksempel er faldet på gulvet eller fortorvet og har brækket en knogle, så bliver de tilbudt en dexa-skanning, der måler, hvor meget kalk der er i knoglerne.

Den viser, at 35 procent har en knogleskørhed, der er så slem, at patienterne bliver henvist til behandling på hospitalet, mens 64 procent skal videre til behandling hos egen læge.

Knogleskørhed hedder også osteoporose og betyder skrøbelige eller porøse knogler. Sygdommen gør, at almindelige dagligdags belastninger eller fald på gulvet eller jorden kan give brud på knoglerne, fordi de nedbrydes og bliver porøse.

– Folk, der har haft et knoglebrud, har en høj risiko for at få flere knoglebrud, specielt inden for de første to år. Derfor er der meget at vinde, hvis vi finder knogleskørhed i god tid. Patienten kan måske undgå det næste brud, og samfundet og sundhedsvæsnet skal ikke behandle det næste brud, siger Bente Langdahl.