To måneder efter afsløringer ventede kræftpatienter stadig for længe på omstridt afdeling
Det er første gang siden april, at Region Midtjylland lægger tal frem for, hvordan det går med at overholde de maksimale ventetider på afdelingen.
Årsagen til, at patienter fortsat venter for længe, er i langt de fleste tilfælde manglende sengekapacitet, skriver regionen i det nye notat. Det fremgår ikke, hvor længe patienterne på mave- og tarmkrirugisk afdeling venter, og den information savner direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.
Han kalder de nye tal “bekymrende”.
– Sengekapaciteten er fortsat et problem, hvilket er dybt problematisk. Det skaber en flaskehals for, om patienterne kan opereres, siger han.
‘Meget positivt’, at tallene nu kommer frem
De nye tal bringer det samlede antal berørte kræftpatienter op på 340.
De har ventet for længe i perioden fra januar 2022 til og med juni i år. I tallet indgår dog ikke patienter, der har fået overskredet de maksimale ventetider i april. Tallene for den måned er ikke opgjort, oplyser Region Midtjylland.
Region Midtjylland har siden DR’s afsløringer gentagne gange nægtet at lægge antallet af overskridelser af de maksimale ventetider på en række kræftområder – herunder mave- og tarmkræft – frem for offentligheden.
Derfor har det indtil nu været ukendt, om kræftpatienterne også efter marts i år har ventet for længe på operationer på afdelingen, hvor længe de i så fald har ventet, og hvor mange det drejer sig om.
Det er “meget positivt”, at der nu bliver lagt tal frem, mener Jes Søgaard.
Nægtet indsigt i tal gennem flere måneder
Offentliggørelsen af tallene sker efter forespørgsel fra regionsrådet i Region Midtjylland. DR har forsøgt at få tal udleveret siden maj.
Regionen har nægtet at give indsigt i tallene blandt andet med begrundelsen, at tallene ikke var validerede, og derfor ikke kunne offentliggøres. En begrundelse, som Ankestyrelsen siden har fastslået ikke kunne bruges til at hemmeligholde oplysningerne.
Ifølge Rasmus Grønved Nielsen, der er lektor i forvaltningsret på Københavns Universitet, er det relevant at få indsigt i tallene.
– Oplysningerne er af åbenbar offentlig interesse og er dermed inde i selve kernen af offentlighedslovens formål, siger han.
‘Ikke i mål endnu’
Ledelsen på Aarhus Universitetshospital henviser til formanden for hospitalsudvalget, Purnima Erichsen (K) for en kommentar til tallene.
Hun fortæller, at der er blevet rettet op på en del af de problemer med blandt andet forkert og manglende information til patienterne, som DR har kunnet afsløre.
Det betyder, at patienterne på afdelingen i dag – ifølge Purnima Erichsen – bliver tilbudt behandling på et andet hospital i ind- eller udland, hvis ikke afdelingen på AUH kan give dem en tid indenfor de maksimale ventetider.
– Der er mange områder, der er blevet rettet op på, og det er jeg overordnet tilfreds med. Men det er klart, vi er ikke i mål endnu. Det skal vi starte arbejde med, siger hun.
Synes du, det afspejler sig i tallene, at I er godt på vej?
– Der er ingen tvivl om, at patientrettighederne skal overholdes, og det er det, vi skal arbejde med, siger hun.
– Jeg har tillid til, at afdelingsledelsen og hospitalsledelsen gør alt, hvad de kan og rækker ud efter hjælp (hos andre hospitaler, red.). Det sætter jeg pris på.
Da de første historier om problemerne på mave- og tarmkirurgisk afdeling udkom i marts, udtalte daværende koncerndirektør, Helene Probst, at det største fokus på daværende tidspunkt var at sikre, at patienterne kunne få rettidig behandling.
I juni ventede lige så mange patienter for længe som i marts. Er det godt nok?
– Jeg ville da ønske, vi ikke havde ventetider. Men kapaciteten er udfordret, der er større efterspørgsel på sundhedsydelserne, end vi har hænder til, og vi kan jo ikke trylle. Der, hvor vi kan, får vi hentet hjælp udefra, siger hun.
Professor forventer fortsat overskridelser
Tallene for, hvordan det er gået med at overholde ventetiderne i juli og august er endnu ikke valideret tilstrækkeligt til, at regionsrådet – og offentligheden – kan gives indsigt i dem, skriver regionen i notatet.
Derfor er det altså uvist, hvordan det aktuelt går på afdelingen, og om det er lykkedes for hospitalet at bringe ventetiderne ned, så patienterne kan behandles indenfor de maksimale ventetider.
Jesper Fisker fra Kræftens Bekæmpelse er ikke betrygget, efter at have set de nye tal. Særligt ikke i lyset af, at to erfarne kirurger stoppede på afdelingen per 1. september.
– Overskridelserne i maj og juni kan rejse en bekymring for de efterfølgende måneder, som vi endnu ikke har set tal for, men hvor der – os bekendt – er færre læger i afdelingen.
Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse, er bekymret for situationen på mave- og tarmkirurgisk afdeling. (Arkivfoto) (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard vil ikke blive overrasket, hvis antallet af overskridelser vil ligge på det nogenlunde samme “ret høje niveau” i hvert fald i et halvt år endnu på afdelingen.
– Man får ikke ansat de her sygeplejersker fra den ene dag til den anden – de skal også trænes op – og det samme gælder kirurgerne, siger han.
Pia Krog er en af de patienter, der har ventet for længe på behandling for kræft. Hun har lige fået tilkendt erstatning. Læs hendes historie her.