Seneste Danmarksnyheder

SE BILLEDERNE: Copenhagen Marathon bød på varme, væske og vild rekord

20 grader og skyfri himmel. Det er formentlig ikke under de omstændigheder, de fleste af dagens maratonløbere har trænet op under.

Derfor var der også frygt for, at varmen kunne blive afgørende og måske endda farlig for de mere end 10.000 løbere, der i dag stævnede ud fra Øster Allé i København.

De høje temperaturer har da også betydet, at sundhedspersonalet tilknyttet løbet har haft nok at se til.

Det fortæller Dorte Vibjerg, der er direktør i Sparta, som arrangerer Copenhagen Marathon.

– Vi har været forberedt på, at der ville være mange, der ville blive dehydreret og skulle bruge lægeassistance, siger hun.

Om det var på grund af varmen og manglende væske er uklart, men en deltager faldt om med hjertestop ved mållinjen.

Personen blev genoplivet og stabiliseret, inden vedkommende blev fragtet til Rigshospitalet, fortæller medarrangøren.

Vi har samlet de bedste billeder fra Copenhagen Marathon, og dem kan du se lige her.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies