Rigsadvokaten slår fast: Samtykkeloven fungerer efter hensigten

Jessika Auken forstår godt bekymringen, men hun understreger, at det ikke er tilfældet. Retssikkerheden er intakt, siger hun.

– Det er fortsat anklagemyndighedens opgave at bevise, at den tiltalte er skyldig uden for enhver tvivl, og der stilles fortsat høje beviskrav til vurderingen af voldtægtssager.

– Der er stadigvæk ikke noget omvendt bevisbyrde i forhold til den her lovgivning, siger hun.

Der har været sager, hvor retten har vurderet, at den tiltalte ikke har vidst, at der ikke var samtykke. I disse tilfælde er den tiltalte blevet frifundet, og retssikkerheden er dermed intakt, fortæller Jessika Auken.

En anden kritik af loven gik på, at selve ordet ‘samtykke‘ ikke var præcist nok defineret og dermed kunne skabe forvirring eller føre til forkert domsfældelse.

Men heller ikke her er der nogen tegn på, at det skulle være tilfældet, siger vicestatsadvokaten.

– Der er ikke noget i vores gennemgang af sager, der antyder, at samtykkebegrebet har været svært at forstå.

Brugen af loven betyder dog langt fra, at voldtægtssager er blevet nemmere at dømme.

– Voldtægtssager er svære, fordi man ud fra objektive standarder skal bedømme noget, der er sket i et meget intimt rum uden overvågning og vidner. Derfor ser vi også oftere i voldtægtssager, at der er kan være uenighed i retten om, hvordan sagen skal afgøres.

– Derfor sker der også oftere frifindelse i voldtægtssager end i andre typer af straffesager, siger Jessika Auken.