Seneste Danmarksnyheder

Landmænd ivrige efter at dyrke klimavenlige bælgfrugter, men danskerne køber ikke nok

Problemet er bare, at der lige nu er en meget lille sandsynlighed for, at Leifs Hougaards kommende hestebønner ender i maven på et menneske.

For det er ikke superlet at finde en grossist, der vil sælge Leif Hougaards hestebønner til supermarkederne.

– Jeg har ikke fundet en afsætningskilde endnu. Der skal jo være nogen, der gider at spise det, siger han.

‘Hvad fuck er en bælgfrugt?’

Der er tilsyneladende ikke den store lyst til at vælge en dåse kikærter eller en pose sorte bønner i supermarkedet.

Tal fra blandt andre Salling Group viser, at salget af bælgfrugter er faldet med 10 procent siden 2020.

Og det er enhedschefen i Fødevarestyrelsen, Anne Pøhl Enevoldsen, overrasket over.

– Vi køber jo i forvejen meget lidt bælgfrugter, så det er en kedelig tendens, siger hun og påpeger, at vi danskere generelt køber tre kilo spiseklare bælgfrugter om året. Det svarer til otte gram om dagen.

Fødevarestyrelsen stod for to år siden bag de nye, klimavenlige kostråd, der blandt andet anbefaler at erstatte noget af kødet i kosten med 100 gram bælgfrugter om dagen.

Men Anne Pøhl Enevoldsen havde ikke forventet, at kampagnen ville få danskerne til at løbe i supermarkedet efter bælgfrugter med det samme. Det tager mange år at ændre en madvane, forklarer hun.

– Det har for eksempel taget mere end ti år at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Og det er kun lykkedes, fordi flere i hele fødevarebranchen er gået sammen for at udvikle produkter, lave plads til fuldkorn i supermarkedet og at informere om de gode egenskaber, siger hun og peger på, at dét arbejde er begyndt i forhold til bælgfrugter.

Mismatch mellem udbud og efterspørgsel

Her to år efter rådet om at spise flere klimavenlige bønner, kniber det netop med at lave plads på hylden i supermarkederne til de danske bælgfrugter.

Det oplever grossister, der ofte er bindeleddet mellem de danske landmænd og dagligvarehandlen og storkøkkenerne.

Der er godt nok en masse positiv snak hos storkøkkenernes indkøbere, fortæller salgschefen for den økologiske grossist Solhjulet, Peter Jørgensen.

– Det bliver ligesom ikke rigtig fulgt op af en ordre, noterer hans sig.

Det undrer ham, for han kan tydeligt huske, hvor sikker han var på en ny, dansk bælg-bølge, da de nye kostråd kom i fjor.

– Vi lavede samarbejder med danske landmænd, fordi vi var sikre på, at vi kunne sælge det til køkkenerne og detailhandlen. Men vi må desværre erkende, at salget ikke har været så godt, som vi havde håbet på, siger han.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies