Juraprofessor underkender redegørelse for import og udledning af miljøfarligt spildevand

”Miljøstyrelsens fortolkning af vandkvalitetskravdirektivet er efter min vurdering klart forkert.” Det konkluderer professor emerita i miljøret ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse i to lange notater.

På baggrund af omfattende juridiske analyser underkender hun nu den redegørelse, som miljøminister Magnus Heunicke har oversendt til Folketinget den 1. februar.

Miljøministeren afleverede redegørelsen, efter DR i januar kunne afdække, hvordan embedsmænd i ministeriet i interne papirer har advaret om, at der er en betydelig risiko for, at myndighederne blåstempler ulovlig udledning af miljøfarligt spildevand.

I redegørelsen til Folketinget fastholder Miljøministeriet imidlertid sit grønne lys til både at importere og udlede miljøfarligt spildevand – blandt andet spildevand fra den norske olieindustri, som virksomheden RGS Nordic udleder i Agersø Sund syd for Skælskør.

På et efterfølgende samråd om sagen har miljøminister Magnus Heunicke oplyst Folketinget om, at redegørelsen viser, at ”der er handlet efter reglerne”, både når det gælder import og udledning af de miljøfarlige stoffer.

Men den forklaring bliver nu afvist af professor i miljøret ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse, der i to lange juridiske notater gennemgår og forkaster ministerens redegørelse til Folketinget.

Og det gør et indtryk på flere af Folketingets miljøordførere:

– Jeg synes, det er dybt foruroligende. Man skal jo kunne stole på de ting, ministeren siger, og det skal ikke være sådan, at der kommer en juraprofessor siger, at det er fuldstændig forkert. Det er fuldstændig ulovligt at importere det her olieaffald fra Norge, og det ikke må udledes, siger hun jo, bemærker Alternativets Miljøordfører, Torsten Gejl efter at have læst de to notater.

– Det er dybt bekymrende, at en af Danmarks førende miljøjurister i den grad sår tvivl om regeringens fortolkning af EU-retten og jo i virkeligheden også peger på, at regeringen ikke følger den rådgivning, som den har fået af Kammeradvokaten. Det synes jeg er meget bekymrende, siger også de Radikales miljøordfører, Zenia Stampe.

I det første notat med 54 siders juridisk gennemgang af sagen underkender juraprofessor Ellen Margrethe Basse redegørelsens konklusion om, at selve importen af det miljøfarlige spildevand, der bliver udledt i Agersø Sund, foregår på et lovlig grundlag, og at myndighederne ikke kan stoppe den.

I redegørelsen til Folketinget står der, at myndighederne ”ikke [har] grundlag for at gøre indsigelse” mod importen af det olieholdige spildevand fra Norge.

Men efter at have gennemgået en lang række afgørelser og retskilder kommer juraprofessor Ellen Margrethe Basse i notatet frem til den modsatte konklusion.

Miljøstyrelsen skulle aldrig have godkendt importen, eftersom det olieholdige spildevand juridisk set ikke bliver importeret for at nyttiggøre det, men derimod for at bortskaffe det. Og selv hvis det ikke havde været tilfældet, kunne myndighederne alligevel godt afvise importen, konkluderer hun:

– Det er på den baggrund min samlede vurdering, at Miljøstyrensen skulle have betragtet importen af det olieholdige spildevand som en import til bortskaffelse, og at importen kunne have været afvist, skriver juraprofessor Ellen Margrethe Basse i notatet om myndighedernes godkendelse af import af spildevand fra Norge.

I den forbindelse henviser hun blandt andet til de dokumenter, som DR’s 21Søndag kunne fremlægge i januar. Heraf fremgår det, at Miljøstyrelsen har tilladt import af spildevand fra den norske olieindustri til trods for, at Kammeradvokaten i flere notater har gjort opmærksom på, at ”mest taler for, at der konkret er tale om en bortskaffelsesoperation”, som medfører, at det er ulovligt at importere det miljøfarlige affald.

Når Miljøstyrelsen ikke har afvist virksomheden RGS Nordics ønske om at importere det miljøfarlige spildevand til Danmark, er det blandt andet fordi, styrelsen har foretaget en juridisk ”afvejning af de økonomiske hhv. de miljømæssige hensyn som er skæv”, konkluder juraprofessor Ellen Margrethe Basse i det første af de to notater. Her påpeger hun også, at myndighederne reelt ikke har fulgt de kriterier, som Kammeradvokaten har opstillet:

– Det er min vurdering af Miljøstyrelsens konklusion i forhold til kriteriet ’nyttiggørelse’ er baseret på en fejlfortolkning af affaldsdirektivets nyttiggørelsesbegreb, der fører til, at styrelsen udvikler egne kriterier, skriver hun i notatet.

I det andet notat på 33 sider underkender juraprofessoren også den del af Miljøministeriets redegørelse, der begrunder, hvorfor man i en vejledning til kommunerne også har givet grønt lys til at acceptere udledning af store mængder miljøfarlige stoffer i farvande, hvor grænseværdierne i forvejen er overskredet.

I notatet påpeger Ellen Margrethe Basse, at denne vejledning blandt andet er i strid med en række afgørelser fra EU-Domstolen og fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, og skriver, at Miljøministeriet i sine notater også ”selv erkender (…) ’at der er en betydelig procesrisiko forbundet med vurderingerne.’”

Her henviser Ellen Margrethe Basse blandt andet til interne dokumenter fra ministeriet, som DR’s 21Søndag også har kunnet fremlægge.