Seneste Danmarksnyheder

Har du lagt mærke til, at dine varer er skrumpet i supermarkedet? Her er forklaringen

Slet skjulte prisstigninger

Fra et forbrugerperspektiv er der ingen tvivl om, at shrinkflation er en måde at forsøge at snige en usynlig prisstigning ind – især i lyset af den seneste tids prisstigninger, mener Morten Bruun Pedersen.

– Man forsøger at udnytte forbrugeren. Producenterne har tit travlt med at råbe op om, hvis der for eksempel er 15 procent mere i et produkt, men den anden vej ser man ikke rigtigt, vel, spørger han retorisk.

– Man skal ikke snyde på vægten. Hvis man kan sige, at der er 15 procent mere i, kan man også sige, der er 15 procent mindre i.

Virksomhederne bruger shrinkflation til at hæve priserne på en “mindre smertefuld”, siger den amerikanske ekspert i prissætning Mark Stiving, chef i Impact Pricing til BBC.

– Forbrugeren lægger mere mærke til prisstigninger end til størrelsesændringer.

Klistermærke- name-and-shame

For et par uger siden satte den franske supermarkedskæde Carrefour klistermærker på de produkter, der er udsat for skrumperiet, for at advare forbrugerne om, at deres favoritvare er blevet mindre, men koster det samme.

Handelsdirektøren i Dansk Erhverv ser det som et forsøg fra supermarkedets side på at presse producenterne, som er dem, der svinger taktstokken i forhold til pris og størrelse, ved at udstille dem for forbrugeren.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies