Global Aktions lokaler lå i en beboelsesejendom, hvor der er en andelsforening.
På fortovet foran Global Aktions lokaler var der blevet skrevet “Stop support terrorism” og “Sahara belong to Morocco”.
Politiet har på Sudeysi Abdulgadir Ahmed Dinis telefon fundet en note med de tekster.
Global Aktion er en ngo, en ikke-statslig organisation, der beskæftiger sig med global ulighed. I de senere år har organisationen fokuseret på konflikten mellem Marokko og Vestsahara.
Der skete omfattende skader på organisationens lokaler, men ingen kom til skade ved branden.
Dømt for at videreføre forbudt bande
Den 20-årige og 21-årige er begge dømt efter den strenge paragraf om brandstiftelse, der blandt andet handler om at sætte andres liv i overhængende fare.
– Det er bevist, at den påsatte brand udsatte to personers liv for overhængende fare.
– Andre kunne være kommet i livsfare, hvis de ikke var kommet hurtigt ud af bygningen, og branden ikke var blevet slukket så hurtigt, sagde retsformanden, da skyldkendelsen blev afsagt i sidste uge.
Håndgranaten, der blev placeret foran ejendommen, stammede fra et våbenlager bestående af fem håndgranater i et grønt område i Glostrup.














