Et øjeblik, som sidder indprentet i Timm Vladimirs hukommelse, er Jakobs guitarkage, der bogstaveligt talt endte med at gå helt i smadder, og som ifølge Timm Vladimir viste noget vigtig panik i køkkenet.
– Det var jo bare et øjeblik, hvor jeg så på en mand, der var i ragende panik. Min dykkerunderviser lærte mig, at panik er det første dødstegn, for man tænker ikke klart. Jakob havde lavet den her guitarkage, der blev dårligere og dårligere. Det gik galt, og han gik mere og mere i panik, siger Timm Vladimir.
– Til sidst kunne han ikke se, hvordan kagen egentlig så ud, men kun huske planen for den, og så begynder man at følge en plan, der allerede for en time siden gik galt. Han ville lave en højtaler med fondant, så guitaren kunne spille, men den lignede allerede lort, og når der er et minut tilbage af tiden, så er det for sent med højtaleren.
– Men alt ramlede om ørerne på ham, og det kunne han ikke selv se. Og det viser, hvor fantastisk sjovt og rørende det kan være i teltet, men lige når man står der, tænker man: Hvor ville jeg ønske, at jeg kunne hjælpe dig. Gudskelov kunne han Jakob godt grine bagefter.
