Bornholmske unge dumper dobbelt så mange dansk- eller matematikeksaminer som gennemsnittet

Vejen videre gennem uddannelsessystemet er sværere for flere unge bornholmere, end det er for den gennemsnitlige afgangselev.

I hvert fald for den seneste årgang af 9. klasseselever på folkeskoler på Bornholm, som modtog deres eksamensbeviser i sommer.

Her kunne omkring 20 procent af i alt 195 elever se en dumpekarakter ud fra enten dansk eller matematik – fag som er afgørende at bestå for at kunne blive optaget på en ungdomsuddannelse uden at skulle tage en omvej i systemet.

Til sammenligning lå dumpetallet for de to fag sidste år på 4,6 procent på klippeøen.

På Bornholm var der altså dobbelt så mange dumpede afgangsprøver i de to fag end gennemsnittet for resten af landet, som er på omkring ti procent.

Det viser data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

– Selvfølgelig er det bekymrende, at tallene er så høje. Men det er svært at sige, lige præcis hvad årsagen er, siger Jesper Stjernfeldt Petri, som er skolechef i Bornholms Regionskommune.

Skolechefen understreger, at tallet kan svinge meget fra år til år. Og det har han da også ret i, for sidste år var tallet blot 4,6 procent. Her havde corona dog lagt en dæmper på antallet af eksaminer, og standpunktskarakterer blev i stedet taget i brug.

Men kigger man på den årgang af afgangselever på Bornholm, der forlod folkeskolerne i 2019, inden corona gjorde sit indtræf, var tallet også en del lavere og lå på 11,6 procent.

Signe Ballegaard Schmidt, som er formand for Bornholms Lærerforening, er ikke begejstret for generelt at måle elevernes kunnen og skolernes formåen kun ved hjælp af prøvekarakterer. Men hun kan heller ikke forklare, hvorfor Bornholm skiller sig så meget ud.

– Jeg vil ikke købe præmissen om, at skolebørnene eller lærerne på Bornholm er dårligere end i resten af landet.

– Men derfor må jeg jo også sige, at tallene ser bekymrende ud, siger hun og understreger ligesom skolechefen Jesper Stjernfeldt Petri, at flere ting kan ligge bag.

Blandt andet peger hun på en presset økonomi på skolerne, der gør, at lærere i mange tilfælde står alene om undervisningen af en hel elevklasse, hvilket ifølge lærerformanden går ud over kvaliteten.

– Vi har brug for et fagligt løft – det kan vi jo læse ud af de her tal – og vi har brug for at øge elevernes trivsel, og det kræver altså, at vi er nogle mennesker på skolerne, som kan løfte opgaven sammen med forældrene og børnene, siger lærerformanden.

Signe Ballegaard Schmidt henviser derfor til, at kommunen i det kommende budget bør afsætte penge til, at der kan blive flere lærere om eleverne. Noget, som flere andre skoler har.

På Søndermarksskolen i Rønne er det hele 30 procent af afgangsklasserne i 2023, der dumpede i enten dansk eller matematik.

Og det er der ikke nogen god forklaring på, siger skoleleder Lars Kromann Myhre.

– Jeg tænker, at der er lige så mange forklaringer, som der er unge mennesker, der ikke kom i mål med lige præcis en af de her eksamensdiscipliner, siger han.

– Vi ser altid, at vores karakterer svinger meget for år til år. Det kan både være på de enkelte fag, men også vores samlede snit.

Skolelederen understreger, at skolen tager dumpeprocenten “meget alvorligt”. Men at eleverne, der udgør statistikken, på trods formår at komme videre på en god måde.

– En elev, der ikke består dansk eller matematik, kan risikere at skulle en lille omvej. Vi kan se på de unge mennesker, vi har sendt videre, at de er kommet godt i gang med 10. klasse eller ungdomsuddannelser, for der er heldigvis veje, også selvom en enkelt karakter smuttede, siger han.

Nyheden om den høje dumpeprocent på Bornholm kommer, mens Bornholms Regionskommune lægger op til besparelser på netop skoleområdet.

Samme fortælling går igen i flere andre kommuner.