Maskinerne kommer, og de overtager dit job. 

Denne profeti har du nok hørt adskillige gange de seneste år, hvor udviklingen af kunstig intelligens – AI – nærmest er eksploderet. 

Nu er profetien blevet til virkelighed hos den amerikanske it-gigant Oracle. 

I selskabets årsregnskab – der netop er offentliggjort – står der, at der var 141.000 ansatte ved udgangen af maj i år. 

Det er hele 21.000 færre end på samme tidspunkt året forinden og er en reducering af antallet af medarbejdere med 13 procent. 

I regnskabet kobles det færre antal medarbejdere direkte til udviklingen af AI. 

– Implementeringen af AI-teknologier på tværs af vores aktiviteter har medført – og kan fortsat medføre – reduktioner i vores arbejdsstyrke, lyder det i regnskabet. 

Fyringsrunderne kommer ifølge amerikanske medier på et tidspunkt, hvor Oracle leverer rekordresultater og har masser af kontrakter i bogen.

Konkret omsatte selskabet for rekordhøje 67,4 milliarder dollars – ca. 440 milliarder.

Overskuddet var også rekordhøjt med et godt stykke over 100 milliarder kroner.

Store dele af resultaterne er knyttet op på netop AI, og Oracle meddelte i februar, at selskabet planlægger at rejse 50 milliarder dollars – 328 milliarder kroner – for at imødekomme efterspørgslen hos sine største kunder til AI-infrastruktur. 

De kunder tæller blandt andet Meta, Nvidia, OpenAI, TikTok og xAI,



Source link

Share.
Exit mobile version