Det er et blæseapparat, der fungerer på samme måde som et alkometer.
Testpersonen skal blæse ind i et mundstykke, hvorefter udåndingsluften testes for indhold af lattergas (NO2). Det sker i måleenheden “parts per million” (ppm).
Ligesom med alkometeret kan lattergasapparatet alene bruges som et screeningsværktøj. Det giver patruljen en indikation af, om føreren har indtaget lattergas. Resultatet kan ikke anvendes som bevismiddel, og føreren skal stadig have udtaget en blodprøve, hvis pusteprøven er positiv.
Apparatet åbner dog alligevel for, at markant flere personer kan testes og dermed opdages. Samtidig giver screeningen mulighed for, at færre ikke-positive personer køres til blodprøveudtagning på sygehuset.
Pilotprojektet med blæseapparatet er en del af et forskningsprojekt med forskere fra blandt andet Retsmedicinsk Institut ved Aarhus Universitet og skal også kaste lys over, hvor længe lattergas kan spores i kroppen. Projektet er støttet af Offerfonden.
Kilde: Rigspolitiet og Aarhus Universitet
