Hun dækkede også krigen mellem Hizbollah og Israel i 2024. Men denne gang føles anderledes, fortæller hun.
– Jo mere jeg så, og jo flere af mine landsmænd jeg så flygte, desto stærkere blev mit ønske om at blive og vise omverdenen, hvad der skete i Sydlibanon. Mit eneste våben er min pen og mit kamera.
Selv om en stor del af jobbet som journalist handler om at sætte ord på det, man ser og oplever, er det tydeligt, at Rana har svært ved at beskrive de seneste måneders oplevelser.
– Jeg har set mange ting. Ting, som ikke kan beskrives. Hvordan beskriver man kropsdele, der ligger og brænder? Der er mange smertefulde oplevelser, som har sat sig fast, siger hun.
