Ukrainerne rammer nemlig mere end bare oliesektoren.
Der er erklæret undtagelsestilstand på den russisk-besatte Krim-halvø. Her har ukrainerne udover oliedepoter også ramt infrastruktur og forsyningslinjer.
Også den russiske militærindustri bliver jævnligt angrebet, fortæller Jacob Kaarsbo.
– De (Rusland, red.) får sværere ved at lave missiler, som de kan bruge til den her terrorbeskydning af Ukraine, siger han.
Kapaciteten udnyttes til fulde
Søndag diskuterede Putin også brændstofmanglen med embedsmænd i Kreml.
Her erkendte præsidenten igen, at manglen skaber problemer for både de russiske indbyggere, virksomheder og landbruget. Meget bliver dog i øjeblikket gjort for at imødekomme manglen.
– Kapaciteten på de største olieraffinaderier udnyttes fuldt ud (…) De nuværende reparationsplaner er blevet forkortet, planlagte vedligeholdelsesarbejder er blevet udsat, og ifølge prognoserne bør produktionen af de vigtigste brændstoftyper i juli overstige niveauet fra juni, sagde Putin i en video delt af Kreml.
Her kom det også frem, at man har taget hul på de russiske brændstoflagre tidligere end planlagt.
Du kan se mere om de ukrainske angreb i den seneste udgave af “Krigens døgn” her:









