På Færøerne ser Beinir Johannesen også en fremtid for sig, hvor han som lagmand kan mødes med statsledere uden en dansk minister skal være med som tredje hjul.
– Det tror jeg ville være meget normalt, hvis det er ting, der vedrører Færøerne og kun Færøerne. Så når der kommer statsledere og andre på besøg på Færøerne, så er de velkomne til at besøge os og ikke nogle andre. Og man behøver ikke at blive ledsaget af nogen andre, siger Beinir Johannesen.
Men for den nye lagmand er det vigtigste, at Færøerne kan søge medlemskab på den internationale scene.
– Når vi taler om udenrigspolitiske beføjelser, så handler det om større mulighed for at være medlem af forskellige organisationer, f.eks. WTO, Nordisk Råd, IOC og også forskellige organisationer som for eksempel NEAFC og NAFO (fiskeriorganisationer, red.), hvor vi kan varetage vores interesser, siger Beinir Johannesen.
Grundloven kan blive stopklods
I september fik Færøerne et længeventet ønske opfyldt, da tre højesteretsdommere skulle afgøre en tvist mellem de danske myndigheder og det færøske landsstyre. Afgørelsen blev, at Færøerne godt kan være medlem af WTO i eget navn uden at bryde grundloven.
Ulrik Pram Gad, seniorforsker i global sikkerhed og verdenssyn hos Dansk instittut for internationale studier (DIIS) (Foto: © Arthur Cammelbeeck, Ritzau Scanpix)
En markant afgørelse, som den danske regering altså nu vil bruge som løftestang til at give Grønland og Færøerne mere udenrigspolitisk albuerum inden for rigsfællesskabet.
– Jeg tror, man vil benytte metoden med at få højesteretsdommere til at vurdere fra sag til sag, hvilke områder Færøerne og Grønland kan få beføjelser over, siger Ulrik Pram Gad, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.
Men det kan blive lettere sagt end gjort.
Både grundloven og den grønlandske selvstyrelov slår fast, at den danske regering bestemmer udenrigs- og sikkerhedspolitik for hele kongeriget. Nu ser det ud til, at de tre regeringsledere Mette Frederiksen, Beinir Johannesen og Jens-Frederik Nielsen i første omgang vil udfordre fortolkningen af grundloven fremfor at ændre den.
Men ifølge Ulrik Pram Gad kan der opstå andre udfordringer:
– Problemet er, at flere af de internationale organisationer normalt kun optager lande, der er selvstændige nationer. Så spørgsmålet er ikke kun, hvad rigsfællesskabet kan blive enige om, men også hvad resten af verden mener, siger Ulrik Pram Gad.
Selvstændighed eller rigsfællesskab?
I Grønland er det reelt kun oppositionspartiet Naleraq, der hurtigst muligt vil indlede en statsdannelsesproces ved at udnytte retten til det i selvstyreloven, mens de øvrige partier Demokraatit, IA, Siumut og Atassut alle har forbehold for hvornår og hvordan.
I den grønlandske regeringsaftale fra 2025 står der, at ”i forhold til selvstændighed er det vigtigt, at vi træder varsomt og at befolkningen bliver inddraget i arbejdet, så der ikke træffes beslutninger, som ikke har grobund i befolkningen.”
Alligevel skal man med danske briller forvente, at rigsfællesskabet på den ene eller anden måde skal forandres.